Cori’s arkæologi

De kyklopiske mure. Tårnene. Herkules-templet. Castor og Pollux-templet. Janus-templet. Andre templer. Termer. Ponte della Catena. Stoza-kapitælerne. Inskriptioner. Arkæologiske fund.

 

De Kyklopiske Mure

De imponerende kyklopiske konstruktioner som udstrækker sig indenfor og rundt om byen i en længde af ca. 2,5 km er det vigtigste arkæologiske monument i Cori, såvel mht. alder og storhed. De består af en ringmur (der sammen med den senere befæstning  med talrige tårne udgjorde det bedst tænkelige forsvarsværk mod fjender) samt forskellige terrasse-konstruktioner med bygningsmæssigt og forsvarsmæssigt formål. De er blevet tillagt de mytologiske Kykoloper og Pelasger [?] fra en meget fjern fortid. De antikke historikere har fulgt og ligefrem gentaget Nibby’s ord [omvendt?]om, at Coris mure “skulle være dannet af uformelige klippemasser hugget ud fra bjerget” og tilhøre 4 perioder: Dardanus-murene (1400 f.C.), den latinske koloni-periode (1100), den romerske koloni-periode (493) og perioden omkring den Sulla’ske restaurering i 88 f.Kr.

Historikeren Attily forsvarer teorien om, at det er det pelasgiske folk, der har bygget murene, sådan som det påstås af de legendariske [antikke] forfattere.

Accrocca siger i sit værdifulde arbejde om Corismonumenter (s.46), at murene blev konstrueret af græske bygmestre i6.årh. f.C. De er af en unik type og alle fra samme periode. De tilsyneladende forskelle kan afhænge af at ikke alle er lige godt bevaret og at der er anvendt forskellige slagssten. Historikeren G.Luglio (1957, s. 134-37) mener, at murene er senere, ringmuren fra slutningen af 5. årh., de øvrige fra slutningenaf 4. årh. Professor Luglio’s autoritet på området overordentlig stor; vi tror imidlertid ikke, at det sidste ord er sagt i den sag, men at man må afvente nye vellykkede udgravninger, før disse fantastiske kyklopiske konstruktioner kan dateres med større nøjagtighed.

 

Tårnene

Ved ringmuren og også inde i byen ses resterne af de antikke tårne bygget sammen med gamle huse eller som ruiner overgroet af vedbend. De ældste går tilbage til borgerkrigen mellem Marius og Sulla, men størstedelen blev bygget i middelalderen i tiden mellem 9. og 15 årh., da Ladislao af Napoli befalede en forstærkning af Coris befæstningsanlæg. Det smukkeste er Sulla-tårnet ved Porta Segnina. Skønt skæmmet af grimme restaureringer og omdannet til beboelsesejendom har det bevaret sin imponerende karakter, og det fastholder historien om den store hærfører, der ville belønne den venligtsindede by med disse monumenter, der stadig smykker den.

 

Herkules-templet

Det rejser sig på Akropolis-højen, det coranske kapitol-område, næsten som en krone overbyen. I nærheden har der muligvis ligget andre templer viet kapitol-guddommene Jupiter, Minerva og Juno; spor heraf findes imidlertid ikke (Moroni, s.164). Den mulige eksistens af sådanne templer, samt påstanden fra visse historikere om et fund af en Minerva-statue i nærheden, har fået nogen til at mene, at templet måske slet ikke er viet til Herkules, men til en anden guddom. Bygningen stammer fra den Sulla’ske restaurerings periode (82-79 f.C.) og er rejst under duum viri’erne Manlio og Turpilio, som det kan læses påfrisens inskription: M. MALIUS M . F.L. TURPILIUS L.EDUUMVIRES DESENATUS SENTENTIA AE DEM FACIENDAM COERAVERUNT EIUSDEMQUEPROBAVERE.

Stilen er dorisk-italisk. Søjlerne måler 0,72 m. i diameter og er 10 m. høje incl. basis og kapital. De er glatte på nederste tredjedel og rillede på de øverste to tredjedele. Oprindelig har de været dækket af et let lag maling med polykrom dekorering. Af det originale tempel er kun søjleforhallen tilbage, velbevaret i alle dele, mens selve tempelrummet[la cella] og den store indgangstrappe er forsvundet. Efter at man har fjernet de grimme bygninger, som tidligere havde skjult og skæmmet templet, fremtræder det i dag næsten stående frit i luften med sin antikke skønhed. Den 24 juli 1898 blev det erklæret for national-monument.

Giovannoni siger om templets historie, at “få monumenter har været genstand for så mange undersøgelser og lærde diskussioner som dette.” Rafael begav sig til Cori, da han var blevet udnævnt til arkitekt for Vatikan-basilikaen, for at tegne og måle på Hercules templet. Under sit ophold her mødte han på vejen fra højen mod templet ved porta Segnina en yndig bondepige, som skulle have inspireret ham til et af hans berømte madonna-billeder. Vi gengiver historien med et vist forbehold, eftersom den fortælles tilsvarende i Velletri. Værd at nævne er også den berømte Piranesi’s tegninger, der gengiver de største kunstneriske rigdomme i Lazio.

 

Castor og Pollux-Templet

Ligger på forum’et ved siden af det tempel fra 4.årh. af samme navn, der blev ødelagt af Marius’ tropper under borgerkrigene. Det blevgenopbygget påSullas tid (82-79) i korintisk stil ligesom det foregående, men lidt derfra for at give mulighed for større proportioner. Af det Sulla’ske tempel er der intet andet tilbage end to søjler med overligger og frise. Søjlerne har en diameter på 92 cm og 10m [diametri?] i højde. Inskriptionen giver os navnene på de guder, det er viet til, og navnet M. Calvio, som igangsatte arbejdet, samt det decurion-dekret, der lod det bygge: M. CASTORI POLLUCI DEC. S.FAC. I M.CALVIUS M.F.P.N. (IO)

Ud fra den smule der er tilbage, er det ikke muligt at slutte sig til templets grundplan, men det er tilstrækkeligt til at give et indtryk af dets imponerende omfang og dets skønhed. Volpi(i kap. II) siger – måske lovlig fantasifuldt – om dette tempel: Dets længde kan anslås til 80 skridt [passi], gulvet er tyndt belagt med forskellige sten, lad os kalde det mosaik. Indgangen har været ret så storslået, prydet af en fantastisk søjlegang [portico] med 60 søjler i forskellig stil, dorisk,korintisk, tosco [?]… mange fragmenterviser os den umådelige størrelse på bygningen samt dens fine, kunstfærdige præg. Væsentligt at nævne er, at de udgravninger, som er blevet udført af la Sopra intendenza alle belle arti, har bragt dele af det oprindelige 4.årh.-tempel samt værdifuldt arkæologisk materiale for dagens lys, og at disse fund kan bekræfte Volpi’s fantasifulde rekonstruktion. Af den berømte marmorhest, som Laurienti (kap. III, f.5v) omtaler, er der kun fundet en sko.

 

Forum

Må have ligget på det store område, der – understøttet og begrænset af to kyklopiske bastions-konstruktioner – går fra piazza Montagna til dioskur-templet. Dette område er det rigeste m.h.t. arkæologiske rester: Søjlestumper,stykker af overliggere etc., som man kan se indmuret i husene eller blotstillet op ad murene langs gaden, der ligefrem hedder Via delle Colonne. Nedenfor – på jordhøjdeplan hvor der nu er kantiner (vinkældre)- er der et mosaikgulv ca. 70 m. langt, hvorpå er skrevet: C. Curtius OLPHJLO [ingen tolkning! Marco Carpineti, vor økologiske vinbonde, har i sit cantina-gulv en del af denne mosaik HN].

Den storslåede porticus støttet af 60 søjler, som Volpi omtaler, kan muligvis have været indgangen til Coris forum, der [i så fald] har dannet nærmest en stor atrium-forgård til Castor og Pollux-templet. Accrocca mener(s.50-51),at der i nærheden af forum også har ligget et Minervatempel. Dette kan dog kun være en hypotese, eftersom hverken historiske eller arkæologiske kilder afslører andet end tilstedeværelsen af ét stortmonument; de er utilstrækkelige til at sige noget nærmere om, hvordan det hele faktisk har været. Sikkert er, at hvis de gamle huse på området en dag rives ned, og man kan få det frem i lyset, som stadig måtte være tilbage af den oprindelige struktur, så ville dette område, turistmæssigt og arkæologisk, blive det vigtigste centrum i byen.

 

Janus templet

De søjler, der understøtter hvælvingerne i den primitive S. Oliva-kirke, er det eneste, som er tilbage af dette tempel. Det stammer fra 1.årh.e.Kr. Søjlerne har korintisk orden, med 4 søjler forrest og 2 mellem søjler ved siderne. At templet skulle være viet til Janus, er en antagelse som traditionen har overleveret; den kan ikke bekræftes af arkæologiske fund. Ud fra søjlernes position kan man slutte sig til monumentets position og dets størrelse, og man kan endvidere få bekræftet den opfattelse, at byen på dette tidspunkt [1.årh.] stadig var en blomstrende og ikke, som nogle historikere har ment, en ødelagt by.

Andre Templer

Laurienti, som med beundringsværdig tålmodighed igennem flere år gik i Cori og undersøgte ruiner og dokumenter, anfører adskillige andre templer, som ikke kan identificeres nøjere:

Et tempel for Diana og Fortuna ved nuværende 5. Maria-kirke

Et tempel for Apollon og Escalupio [?] ved S. Michele-kirken

Et Venus-tempel i Francesco Luzi’s hus [?]

Et tempel for Ceres og Bacchus i Fasanella’s hus[?]

Et tempel for Eolo [?J i Luzi’s have ved piazza Dorico (henv. t. Volpi)

Et soltempel på piazza Dorico over for Dioskur-templet. Det er summariske notater, der antyder hvilket værdifuldt materiale, der endnu kan være skjult underbyens gamle mure.

 

Termer  (Badeanlæg)

Disse udgjorde sammen med forum centrum i borgernes dagligliv, idet man dér foruden at bade lavede konkurrencer og fysiske øvelser. Badene indeholdt svømmebassiner, sale, butikker og søjlegange, hvor mange opholdt sig for at gøre forretning eller for simpelt tidsfordriv Coris termer lå på Via Ninfina og et godt stykke ned mod porta romana. I centrum rejste sig, liggende højt som på en bastion, den “doriske brønd”, il pozzo dorico, der på samme tid tjente som vandforråd for badene og terrasse for hele komplekset. Pladsen, som i dag er stille og skjult, var dengang mødestedet for de velhavende Coresere, – et ideelt sted med sin beliggenhed midt imellem forum og badene, med de omgivende templer og det enestående panorama over Pontina-sletten. Af hele dette kompleks, som var det største, om end måske ikke det smukkeste af Coris antikke monumenter, er der meget lidt tilbage. Vi kan skimte sporene i visse gamle lokaler, hvor det opklinede ler kommer til syne i de nedslidte mure [muri a sacco ved jeg ikke hvad betyder]. “Ovenpå dets[kompleksets] enorme ruin hviler store dele af det nedre Cori, Cori Valle” (Moroni, s.167). Og dette er forklaringen på den totale glemsel.

 

Ponte della Catena (broen lige uden for Porta Ninfina)

Denne bro er en romersk konstruktion fra Sulla-tiden. Den hviler på kvadratiske klippeblokke med tre rækker sten over buen; dens højde er 21 m. Den stærke kurve kan bære selv den tungeste trafik – også vore dages  – og i 2000 år er man kommet sikkert over denne bro. M.h.t. soliditet og dristighed er det en af de fineste romerske broer.

 

Stozi-Kapitælerne (Søjlehovederne)

På familien Petriconi’s (kaldet Stoza) grund ca. 300 m på den anden side broen findes ni korintiske kapitæler af en beundringsværdig udformning.Syv mindre (50 x 50 x 40) velbevarede, udhugget med motiver af olivenblade. De to store (74 x 65) har som motiver blade af bjørneklo samt nogle kvindeansigter (Accrocca s.97). Det ene af disse kapitæler, beretter Attily (s.23), var efterspurgt og anerkendt som et virkeligt hovedværk, ligefrem overhovedet det eneste der fandtes af den type, og en tro kopi af det befinder sig på instituttet for de Skjønne Kunster i Paris. Kapitælerne stammer givetvis fra de coresiske templer og er blevet flyttet til denne villa af Mons. Nicola Manari i forrige århundrede.

 

Inskriptioner

Afsnittet oversættes ikke. [Der er tale om ukommenterede  latinske inskriptioner. HN]

 

Arkæologiske fund

I 1809var kardinal [?can.] D. Francesco De Rossi Mastrelli ved at forberede en bog om Coris historie. Fra hans optegnelser, der opbevares i De Rossi’shus [i Cori?, hvor?, – der er en gade opkaldt efter ham.] bringer vi nogle notater vedr. Coris arkæologi:

Grev Silvio Cataldi Tassoni har i nærheden af sin bolig fundet tre mindre søjler med antikke indskrifter. Samme sted blev der i 1814 fundet andre inskriptioner, søjler og mosaik stammende fra Merkur-templet.

På Tommasi-højen [?]blev der i 1777 udgravet nogle marmorsten med basrelieffer på for- og bagside samt en række gravsteder med nogle kæmpemæssige ben.

På Pasquali-familiens grund ved Ninfa blev der i 1778 fundet et hoved og nogle søjler samt marmor; man mener, at der kan være tale om Cæsars villa.

Ved S. Giorgio [?] blev der i 1785 blandt andre antikke ting fundet en særdeles smuk buste, [senere?] opbevaret af Alessandro Prosperi.

I Cesare Manara’s hus på piazza Mattei findes nogle søjler, som støtter buerne.

Ved S. Salvatore-kirken blev i 1805 fundet nogle gravsten, mosaikker og kapitæler af samme type som dem fra templet.

Janus-hovedet med de to ansigter blev fundet i Cori i familien Luzi’s kantine i 1769.

IPaoloDona’s butik [værksted? ”botega”], i Franci Marchesani’s kantine, samt i kardinal [?Can.] Cecinelli’s kantine findes der mosaikker. I sidstnævnte findes også en inskription: C. CURFIUS. C.L. IIII.

I kvarteret [lacontrada] der kaldes Lori’ernes beliggende oven for galgerne [? leforche] skal der have ligget en stor villa tilhørende Cæsar Augustus, som udstrakte sig helt ned til niveauet ved Pezze di Ninfa [området ovenfor vejen fra Cori mod Doganella], hvor der er fundet mange antikke ting.

Vito Giovenazzi, den meget berømte antikvar, siger, at der i Cori har været et amfiteater, hvilket fremgår af de rester der findes på det grønne område [il prato] ved S. Olivadei Padri Agostiniani udenforporta romana.

Hr. kavaler/ridder Conca, den estimerede maler fra Rom,siger i 1796 at have så godt som sikre oplysninger om, at der i Cori befinder sig nogle sjældne græske statuer af stor betydning og værdi.

Vi har bragt disse noter, fordi de forekommer os interessante, vel vidende at mulighederne for at finde dette værdifulde materiale i dag er endnu mindre end dengang.

Feriehus til leje i Cori – med udsigt og tagterrasse. Gå på jagt i Coris spændende historie (Til ære for Google, der sikkert også reagerer positivt på sit eget navn!)