Coris omegn

Beliggenhed: Et smørhul.

Cori er ikke kun en perle i sig selv. Byen ligger i et sandt smørhul, fordi der både er storby, hav, bjerge og kulturskatte inden for rækkevidde. 7 km væk ligger stationsbyen Cisterna, hvorfra toget på 27 min. ankommer til Stazione Termini midt i Rom. Rom kan altså fint nåes på både halv-eller heldagsture. Kun 30 km mod vest løber en lang (50km) kyststrækning med skønne sandstrande og fint badevand. Nogle med strandcafeer og fiskerestauranter, andre kun med små klitter.

Lungomare, Circeo, San Felice og de pontiske øer

Kun 30 km mod vest løber en lang (50 km) kyststrækning med skønne sandstrande og fint badevand. Nogle med strandcafeer og fiskerestauranter, andre kun med små klitter. Det kan være lidt svært at finde vejen, men i huset ligger en mere detaljeret beskrivelse. Fortsætter du sydpå langs kysten, kører du på ’lungomare’, en dæmning med vand på begge sider og det monumentale Circeobjerg foran dig. Et aldeles betagende syn! Oppe på bjerget ligger den bedårende lille by San Felice, der byder på underskønne fiskerestauranter og udsigter – og adgang til spændende grotter. Nyd fx en gang hummer eller muslinger på Il Grottino. Og snyd ikke dig selv for en tur på toppen af bjerget og ned til den lille havn på bagsiden. Længere mod sydvest finder du de smukke pontinske øer med skønne bourboniske huse, herlige fiske restauranter og krystalklart badevand.

Tag fx. toget fra Cisterna til Formia (ca. 50 min) og derfra færgen til hovedøen Ponza (ca. 70. Min). Eller kør i bil til Terracina, Anzio eller Circeo og tag båd derfra. Fra Formia går båden morgen (ca. 9) og eftermiddag (ca. 14.30 – tjek!!). Jeg har netop været en 3 dages tur på Ponza (en endagstur er også ok) og fandt den skønneste Bed & Breakfast i en gulkalket Villa, der ligger højt i byen Ponza. Fra Villa Ersila er der ubeskrivelige udsigter og en herlig ro, og alligevel bor man kun få minutter fra havnepromenaden. Her kan bl.a. lejes værelser med tekøkken. Adresse og tlf.nr. ligger i gæstebogen i huset. Har I mere end 1 dag på Ponza kan jeg anbefale en sejltur til Palmarola – en ubeboet ø med de mest fantastiske klippeformationer, grotter og laguner. Undervejs smider båden anker, så man kan få sig en svømmetur i det klare vand. Der er en enkelt lille restaurant, hvor man kan spise frokost, hvis man ikke selv har mad med.

Musikbyen Sermoneta og Ninfahaven

Idet umiddelbare nabolag ligger byen Sermoneta. der hver sommer samler musikere fra hele verden til en international sommer musik-skole, og det beriger hele området med optrædener og koncerter i international klasse. Den unikke botaniske oase: Ninfa Haven (WWF) Mindre end 10 km fra Cori ligger for foden af bjerget den enestående Ninfa Have, der drives af World Wildlife Foundations og Leslia Caetani – stedets sidste ejer og efterkommer af en af områdets indflydelsesrige fyrsteslægter.

Den frodige have er enestående ved at rumme biotoper fra mange forskellige klimazoner – bl.a. er der bøgetræer. Den byder på æstetiske oplevelser af genuin romatisk art. Mellem de frodige blomster og majestætiske træer dukker den ene efter den anden middelalderlige ruin op – blomsterdækket og ægte patineret! – mens rislende vandløb sætter lyd på oplevelsen. I baggrunden høj oppe på klippen skimter man byen Norma. Ninfahaven er kun åben for offentligheden bestemte søndage i sommerhalvåret og kun i følge med havens guides. Der bliver passet godt på den unikke have.

Profil

Huset ligger på de allerbedste m2 i Cori. I det historiske centrum af Cori Monte (den høje bydel) ligger huset lige i svinget, der hvor via della Republica glider over i via Veneto og landskabet åbner sig mod havet og Pontina sletten (Roms køkkenhave).

Kontaktoplysninger
Cori-rom Via della Repubblica 18 04010 Cori LT Italien
(+45) 20 23 70 65
madssoegaard@hotmail.com

 

Designet af Standoutmedia