Off season refugie liv

Coris bedste matrikel

Hvorfor ikke tilbringe 1 måned eller 2 i Cori, når vejret i Danmark er trist? Du kan også leje feriehuset med Coris bedste udsigt og beliggenhed og med tagterrasse, balkon og 360 graders panoramaudsigt uden for sæsonen i længere perioder. Hvorfor ikke rejse i appelsinhøsten januar/februar? Eller tilbringe marts eller november måned hernede, mens det er mørkt og trist i Danmark? Huset har nyindlagt varmesystem (sjældent på disse kanter!). Her har man komfort hele året. En oase hvis man skal skrive en bog færdig eller hvis man er nået til den 3. alder og har fået andel i luksusgoden: God tid. Her kan man også fint have flere generationer under samme tag.

Profil

Huset ligger på de allerbedste m2 i Cori. I det historiske centrum af Cori Monte (den høje bydel) ligger huset lige i svinget, der hvor via della Republica glider over i via Veneto og landskabet åbner sig mod havet og Pontina sletten (Roms køkkenhave).

Kontaktoplysninger
Cori-rom Via della Repubblica 18 04010 Cori LT Italien
(+45) 20 23 70 65
madssoegaard@hotmail.com

 

Designet af Standoutmedia