Rom i baghaven

Roms herligheder er kun 45. min væk

8 km fra Cori ligger stationsbyen Cisterna, hvorfra toget på 27 min. ankommer til Stazione Termini midt i Rom. Rom kan altså fint nåes på både halv- eller heldagsture. Hvis Coris charmerende rytme bliver dig for langsom, er det nemt at tage en tur i operaen, på museum, på shoppingtur på Corsoen afbrudt af en afslappet slentretur gennem Trastevere, Campo di Fiori, Piazza Navona, og resten af Mars Marken.

Kig ind til baren Il Gusto nær ved Piazza del Popolo – her mærker du pulsen i det moderne Rom – her ligger også en skøn køkkenbutik med alt hvad kokke-hjertet begærer.

Sidste tog går hjem kl. 23.32 (Tjek for en sikkerheds skyld på www.trenitalia.it) så man kan sagtens nyde både aftensmad og musik i Rom og alligevel nå hjem til Cori og sove. Der går busser fra Cori til Cisterna, men det er selvfølgelig nemmere at komme dertil, når man vil, hvis man har bil. Skulle I alligevel vælge at overnatte i Rom er det hyggeligt og billigt på dette kloster, der ligger på en lillebitte gade i Trastevere lige neden for Gianiculo-højen:

Centro diffusione spiritualita

Via dei Riari 43/44 -oo165 Roma.

Tel er 0668806122

Det dur imidlertid ikke, hvis man skal dyrke nattelivet i Rom, for kl. 23 lukkes porten.

Profil

Huset ligger på de allerbedste m2 i Cori. I det historiske centrum af Cori Monte (den høje bydel) ligger huset lige i svinget, der hvor via della Republica glider over i via Veneto og landskabet åbner sig mod havet og Pontina sletten (Roms køkkenhave).

Kontaktoplysninger
Cori-rom Via della Repubblica 18 04010 Cori LT Italien
(+45) 20 23 70 65
madssoegaard@hotmail.com

 

Designet af Standoutmedia