Coris bedste matrikel

Huset ligger tre minutters gang fra Coris centrale plads, Piazza Signina.

Herkulestemplet by night set fra tagterrassen.

Send mig en mail,
hvis du er interesseret i at leje denne udsigt

Klik og send mail

Huset ligger på de allerbedste m2 i Cori. I det historiske centrum af Cori Monte (den høje bydel) ligger huset lige i svinget, der hvor via della Republica glider over i via Veneto og landskabet åbner sig mod havet og Pontina sletten (Roms køkkenhave). Efter 3 minutters gang i den smalle brostensbelagte gade står man på byens samlingssted, Piazza Signina.

 

Her ligger de fleste barer og en klynge af byens bedste dagligvarebutikker: Slagtere, grønthandler, bagere, konditor, et minimarked med en delikasse og den lille butik “La bontá di bongustai” hvor du fx lørdag kan købe den særlige Cori-skinke (kendt fra TV-programmet “Solens mad”) – skinke, der koges udendørs i hvidvin og krydderurter og kommer fra svin, der går frit i bjergene (det kan smages). Også byens nyåbnede iscafé der serverer skøn hjemmelavet is ligger her. Der er ikke langt at bære de herlige råvarer til dagens måltider. Og ikke langt til friskbrygget espresso til under en euro, friskpresset appelsenjuice eller et glas køligt hvidvin på en af de landlige fortorvscafeer fyldt med kortspillende gamle mænd.

 

Byens kapitolområde med det antikke tempel, Herkules templet

(1.årh. f. Kr) troner i ”baghaven” og kan nydes fra terassen – om dagen eller by night, smukt belyst. Du kan også nå derop på et par minutter og fx nyde solnedgangen fra den blankslidte travertinbænk omgivet af skyggefulde træer og mamma’er, der skyller deres grønsager i frisk kildevand fra bjergene. Og historiens vingesus fornægter sig ikke: Da Rafael i 1500-tallet blev udnævnt til arkitekt for vatikan-basilikaen, tog han til Cori for at tegne og opmåle Herkules Templet. Han skulle angiveligt under sit ophold her have mødt en smuk bondepige, som inspirerede ham til et af hans mest berømt madonna-malerier. Den danske maler, Jørgen Roed, har også malet Herkulestemplet (Statens Museum for Kunst) ligesom den kendte italienske kunstner, Piranesis (1720-78) kobberstik af templet kan ses på Coris bymuseum i forskellige varianter.

Det er muligt at køre i bil igennem den smalle gade, hvis altså man slår sidespejlet ind! Kufferter og større indkøb kan læsses af ved gadedøren, og man kan også være heldig at parkere få meter derfra. Men så skal man have heldet med sig.

Udsigt: Hav, bjerge, slette, tempel og Circeo (Odysseus)

Udsigt fra tagterrassen i huset i Cori. Her er leverum.

Havet, forbjerget Ciceo og øen Ponza skimtes fra tagterrassen på klare dage.

Udsigten fra tagterrassen ud over sletten by night

Send mig en mail,
hvis du er interesseret i at leje

Klik og send mail

Både fra husets nordøstvendte balkon og fra den 12 m2 store tagterasse med 360 graders udsyn er der betagende udsigter.

 

Balkonens udsigt er intim og ’nær’. Her kan morgenkaffen nydes med Herkules templet som nærmeste nabo omgivet af grøn bevoksning. I synsfeltet er også byens tage, stejle trapper med blomsterkrukker, vinbevoksede terasser og små haver. Og ikke at forglemme: ’kvinde gruppen’ med de 5-6 nabokvinder, der har inddraget trappeafsatserne til fælles dagligstue. Ved frokosttid indfinder skyggen sig her, og det er en lise i den varme tid.

 

 

Fra tagterrassen ser man de bløde Lepinerbjerge, skråninger med oliventræer og marker med heste. Bjergene glider over i Pontinasletten, der efter mørkets frembrud er eventyrlig smuk med et hav af lys. I baggrunden dukker det Tyrenniske hav op, når vejret er klart. De Pontinske øer tegner sig tydeligt til højre for bjerget Circeo, hvor troldkvinden Kirke i følge sagnet forvandlede Odysseus’ mænd til svin. Herkules templet springer frem over tagryggen mod øst og står som en majestætisk skikkelse i baggrunden. Mere kan man næsten ikke ønske sig.

 

Det er i den grad et hus med udsigt, panoramaudsigt endda (er du nu glad, Google?).

 

Her ligger de fleste barer og en klynge af byens bedste dagligvarebutikker: Slagtere, grønthandler, bagere, konditor, et minimarked med en delikasse og den lille butik “La bontá di bongustai” hvor du fx lørdag kan købe den særlige Cori-skinke (kendt fra TV-programmet “Solens mad”) – skinke, der koges udendørs i hvidvin og krydderurter og kommer fra svin, der går frit i bjergene (det kan smages). Også byens nyåbnede iscafé der serverer skøn hjemmelavet is ligger her. Der er ikke langt at bære de herlige råvarer til dagens måltider. Og ikke langt til friskbrygget espresso til under en euro, friskpresset appelsenjuice eller et glas køligt hvidvin på en af de landlige fortorvscafeer fyldt med kortspillende gamle mænd.

 

Byens kapitolområde med det antikke tempel, Herkules templet

(1.årh. f. Kr) troner i ”baghaven” og kan nydes fra terassen – om dagen eller by night, smukt belyst. Du kan også nå derop på et par minutter og fx nyde solnedgangen fra den blankslidte travertinbænk omgivet af skyggefulde træer og mamma’er, der skyller deres grønsager i frisk kildevand fra bjergene. Og historiens vingesus fornægter sig ikke: Da Rafael i 1500-tallet blev udnævnt til arkitekt for vatikan-basilikaen, tog han til Cori for at tegne og opmåle Herkules Templet. Han skulle angiveligt under sit ophold her have mødt en smuk bondepige, som inspirerede ham til et af hans mest berømt madonna-malerier. Den danske maler, Jørgen Roed, har også malet Herkulestemplet (Statens Museum for Kunst) ligesom den kendte italienske kunstner, Piranesis (1720-78) kobberstik af templet kan ses på Coris bymuseum i forskellige varianter.

 

Det er muligt at køre i bil igennem den smalle gade, hvis altså man slår sidespejlet ind! Kufferter og større indkøb kan læsses af ved gadedøren, og man kan også være heldig at parkere få meter derfra. Men så skal man have heldet med sig.

Huset: Rummeligt, lyst, sjælfuldt

Stort køkken alrum med appeal til køkkenskrivere

Sofahjørne i køkken alrummet

Stueplan, der svarer til 1.sal, da man går op ad en trappe i entreen

Første sal, hvorfra der er udgang til såvel balkonen som tagterassen. Der er sol på tagterrassen, til solen går ned.

Huset er fra den sene middelalder, nænsomt moderniseret, og indrettet til gæster, der værdætter kvalitet og omgåes tingene med respekt. 120 m2 er fordelt på 2 planer forbundet med en god og smuk moderne trappe.

 

Balkon og tagterrasse ligger i samme plan som husets øverste etage, så man skal ikke op af yderligere trapper, som i mange Cori-huse. På den måde fungerer ude-rummene som en del af  selve huset.

 

Huset er rummeligt (6 personer), men er indrettet, så det også er rart at være i, selv om man kun bor 2: De værelser, der evt. ikke bruges til at sove i, giver med åbne døre god rumvirkning.

 

Husets ½ m tykke mure beskytter mod varmen om sommeren og et nyanlagt varmeanlæg giver komfort i den kølige tid (sjældent på disse kanter!!). I 2014 er der investeret i nye termovinduer overalt, så komforten øges både sommer og vinter. Trådløs internet (ubegrænset, hurtigt) er til rådighed.

 

I 1. plan kommer man via en entre, direkte ind i et stort og rummeligt køkken og være-rum (med gaskomfur, emhætte og opvaskemaskine). Herfra går separate døre ind til 2 værelser: et regulært soverum med dobbeltseng og et lille arbejdsbord – og en TV-stue, der nemt kan blive til soverum for 2. På denne etage er der også et lille toilet.

 

På øverste plan løber trappen op i en hyggelig stue med pejs (ikke i brug) og udgang til tagterrassen.  Fra stuen er der adgang til et stort, nyt  badeværelse med brus og vaskemaskine – og til et skønt soveværelse med dobbeltseng og udgang til balkonen.

 

Huset er nænsomt møbleret og har gode billeder på væggene. Det er et privat hus, der udlejes nogle uger om året, så det har ikke den velkendte sterile og anonyme atmosfære, som et udlejningshus har.  Derfor finder du heller ingen kalender på siden – send en mail, og jeg skal hurtigt svare på, om du kan leje det, i den periode, du ønsker.

 

På tagterrassen er der “udekøkken” i form af Webergrill, vask og køkkenbord.

 

Et feriehus til leje i Cori nær Rom, Lazio, Italien – et af de sjældne. Et hus med udsigt, panoramaudsigt, og tagterrasse.

 

(Ja, teksterne bærer  præg af, at jeg bejler til google. Og det bliver de desværre ikke bedre af. Jeg har vægret mig længe, men har nu bøjet mig for overmagten).